Selvom kommunen sagde

Risiko for færre fritidshjem

Skolereform. Kommunen er på vej med ny plan for fritidshjem, der betyder ét fritidstilbud pr. skole. Pædagogernes fagforbund er bekymrede over udsigten til større enheder.

Af Anja Berth
abe@vesterbrobladet.dk

Fritidstilbud: Skolereformen får nu konsekvenser for fritidshjemmene i København. Flere timer i skolen giver selvsagt færre timer i KKFO, klub eller fritidshjem, og kommunen vil derfor nu ændre på organiseringen af fritidshjemmene, så der fremover er ét fritidshjem til en skole.
»Hvis vi ikke gør noget, så vil det få alvorlige konsekvenser for vores fritidstilbud. Vi har en meget høj tilfredshed blandt vores forældre, og vi vil gerne bevare de gode tilbud, vi har. Men det kan vi kun, hvis vi griber ind, for ellers risikerer vi at stå med halvtomme fritidshjem, der ikke kan løbe rundt,« siger Pia Allerslev, som erkender, at ændringerne vil »kunne mærkes«.
»Det er ikke en spareøvelse, men når vi laver en anden organisation, er det ikke sikkert, at vi kan undgå, at nogle af vores ledere skal have andre funktioner. Når vi laver store ændringer, så vil det givet have konsekvenser,« siger Pia Allerslev.
Forvaltningen har netop sendt udkast til forslag til de kommunale og selvejende institutioner, og Allerslev håber på en dialog, hvor der kommer forslag til en fremtidig organisering. Først til januar skal forslagene endeligt i høring.

Tættere samarbejde
Helt konkret er planerne, at fritidsinstitutioner for 0. til 3. klasse skal være tilknyttet én skole – og ikke som i dag, hvor der typisk er flere fritidstilbud til en skole – og så skal der laves fritidscentre for de større klubbørn, hvor tanken er, at centrene skal arbejde tæt sammen med biblioteket, kulturhuse og sportsforeninger.
»Skolereformen har ændret en del, og børnene kommer i færre timer på fritidshjemmene. Jeg vil gerne have, at især klubområdet bliver bedre til at samarbejde med lokale håndbold – og svømmeklubber.
Selvejende og kommunale institutioner er i den kommende strukturændring sidestillet.
»Jeg har lagt meget vægt på, at der i min optik ikke er forskel på, om man er selvejende eller kommunal. Det kan lige så godt være en leder fra en selvejende institution tilknyttet en skole, der bliver den nye samlede leder,« siger Allerslev.

Socialt eksperiment
Men det tror formanden for paraplyorganisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem, Jens Terp, ikke på:
»Det tror jeg ikke på, og jeg forstår ikke, at Pia Allerslev siger det, for det er ikke det, som forvaltningen har givet udtryk for i de samtaler, jeg har haft med dem,« siger Jens Terp, der ikke kan få øje på den sunde fornuft i ændringsplanerne.
Han frygter for de selvejende institutioners fremtid og kalder strukturændringerne for »et socialt eksperiment«.
»Hvordan havde man forestillet sig, at det kan give mere nærvær og sammenhæng med store institutioner. Mange børn i København vil blive klemt i den her øvelse, fordi vi får store institutioner, hvor der er mindre tid til relationsarbejde. Jeg frygter, vi får udvandet fritidsområdet til skade for de børn, som har allermest brug for det,« siger Jens Terp.

Store institutioner
Pia Allerslev anerkender bekymringen for, om diversiteten forsvinder.
»Det har vakt bekymring hos de mindre institutioner, men vi har gode erfaringer med at lægge institutioner sammen og bygge små enheder i det store. Jeg er ikke bange for store organisationer overhovedet. Jeg er bange for, at vi får nogle institutioner, som ikke har fokus på pædagogik, fordi de kæmper med at holde skindet på næsen. Jeg er bange for, at de dygtigste pædagoger flygter, fordi de ikke har indhold nok i deres hverdag. Det er sådan nogle bekymringer, jeg har, fremfor at få nogle store institutioner.«

Læring uden for skolen
Hos pædagogernes fagforbund, LFS, udtrykker næstformand Jan Hoby strukturændringerne med »nød lærer nøgen kvinde at spinde.«
»Det her er jo først og fremmest ikke noget, der hverken er groet i kommunens eller forvaltningens baghave. Det er en nødvendig øvelse som konsekvensen af en skolereform, der ikke er gennemtænkt,« siger Jan Hoby, der håber på, at det kan skabe bæredygtige institutioner.
»Vores opgave er nu at sikre vores medlemmers arbejdsliv og at undgå halve stillinger, som også er en konsekvens af skolereformen, hvor fritidshjemmenes åbningstider er kortere,« siger Jan Hoby.
Han opfordrer til, at der bliver lavet klyngeledelse for de 0-18 årige, og man undgår at lave store fritidskolosser.
»Det vigtigste er at sikre børnene ordenlige tilbud, for læring foregår ikke i skolen alene. Der er brug for vores dygtige pædagoger og gode fritidsinstitutioner. Men jeg har en tiltro til, at forvaltningen, LFS, BUPL, og de kommunale og selvejende institutioner i fællesskab kan finde en vej til gavn for byens børn og unge.«
Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden, er skeptisk overfor planerne.
»Vi ser selvfølgelig med bekymring på udviklingen, og politikerne vil have respekt for de lokale løsninger. Jeg er stærkt bekymret for, at man får en meget ens struktur, der ikke understøtter børns behov, og jeg opfordrer til, at forvaltningen tænker 1:1 modellen ikke kun i forhold til klynge, men også netværk,« siger Henriette Brockdorff.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

|

Fødevarestyrelsen holder fast i kritik af lokal bager

Lukas Graham-drenge serverer gourmetburgere