Foreningen Sabaah har netop fået to en halv million kroner til at drive foreningen. Foto: Fra Sabaahs facebookside.
in

Støtte til foreningen Sabaah

BUDGET 15: Foreningen Sabaah, der tilbyder rådgivning og fællesskab for homo-, bi- og transseksuelle københavnere med anden etnisk oprindelse end dansk, har netop fået 2,4 millioner kroner fra Københavns Kommune.

Pengene, der kommer fra budgetmidlerne, skal bruges til en deltidskoordinator frem til 2018, som skal være med til at sikre foreningens drift og aktiviteter, så café, fester, kulturelle aktiviteter og rådgivning kan fortsætte.

Foreningen holder til på Onkel Dannys Plads og har cirka 500 medlemmer, der kan have udfordringer med deres seksualitet i forhold til familien, sig selv eller i det øvrige homoseksuelle miljø.

Sabaah betyder ny dag eller ny begyndelse, og det er foreningens mål at give medlemmerne en ny begyndelse.

Medlem af Borgerrepræsentationen og politisk ordfører, Yildiz Akdogan (S) er glad for, at foreningen fik del i budgetkagen.

»Sabaah samler en gruppe af københavnere, der har brug for et samlingssted, hvor de ikke skiller sig ud. Sabaah er det frirum, hvor de kan støtte hinanden og få professionel rådgivning om alle de aspekter, der desværre stadig er svære på grund af tabu eller diskrimination,« siger Yildiz Akdogan i en pressemeddelse sendt til Vesterbro Bladet. anb

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Når lygterne tændes på gade og vej

»Man lærer mere, når man kan slappe af derhjemme«