Både børn og voksne nød godt af de søde sager i Marketenderiet. Og krigsramte børn i Palestina kan nyde godt af pengene
in

Kager gav 39.000 kroner til børn af krig

INdsamling. Kagefest og indsamling i Valby har sikret næsten 40.000 kroner til krisramte børn i Palæstina

Af René Mølskov

rem@minby.dk

Velgørenheds: Da Esra Alici Pedersen fra Valby gik på barsel med hende og mandens Uffes nyfødte, fik hun en idé.

Hun læste en masse blogs på nettet og drev selv sin egen kageblog.

»Jeg tænkte, at alle de mennesker, der læser og følger de forskellige bloggere, måtte kunne samles til et godt formål,« siger hun.

Det næste skridt blev at skrive rundt til ti af de mest kendte kage-bloggere. Hun spurgte, om de ville være med til et kæmpe kage-arrangement, hvor overskuddet gik ubeskåret til at hjælpe krigsramte børn i Palæstina. Alle sagde de ja.

Derefter skaffede Esra Alici Pedersen sponsorere og lånte gratis lokalerne i Marketenderiet ved Gl. Køge Landevej.

»Det var en stor succes. Det var helt tilpas med de cirka 150 deltagere, der kom, da vi havde arrangementet i Marketendiriet. Jeg ved ikke helt, om jeg gør det igen, for det har været et kæmpe arbejde at stå med alene. Og indsamlingen efterfølgende havde jeg regnet med, ville give lidt mere,« siger hun.

Indtil nu er der doneret 39.000 kroner.

»Det har været hårdt arbejde og jeg håber virkelig, at vi kan nå et endnu højere beløb inden indsamlingen via mobile pay slutter,« siger Esra Alici Pedersen.

Indsamlingen fortsætter via ’mobile pay frem til onsdag. Læs mere på www.2verdener.dk

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

René Mølskov

Written by René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

»Hvor går man hen, når man skal sørge over en, der ikke er død«

En frivillig tjans i køkkenet