Gang i planteriet i byhavnes drivhus. Foto: Byhaveforeningen på Sundholm.
in

Sundholm-have på verdenskortet

SOCIALT. Byhaven på Sundholm er et mønstereksempel på et byrum, der kan favne hjemløse, studerende, familier og alle andre i kvarteret. I denne uge er der endda europæisk seminar om stedet, men fremtiden er usikker.

Af Jacob Schneider
jape@amagerbladet.dk

SUNDHOLM: Klemt inde mellem Sundholm, bistaderne for Bybi, den sikrede institution for unge under 18 Sønderbro og IT-Universitetet og Tietgen Kollegiet på den anden side af Amagerfælledvej, ligger Sundhoms byhave. Og dén er et fornemt eksempel på et åbent åndehul midt i byen, der samtidig fungerer som aktivitets- og opholdssted for byens hjemløse.

Derfor er stedet på torsdag og fredag udset som inspiration for en række europæiske byudviklere fra København, Pescara i Italien og Dresden i Tyskland – en del af EU’s storbyindsats URBACT.

Formålet med seminaret er at de tre byer skal udvikle lokale handlingsplaner, og byhaven på Sundholm med sit fokus på social og kulturel inklusion er guf for de europæiske eksperter.

Succeshistorie

Byhavens brugere omfatter både hjemløse, en gruppe bydelsmødre (tyrisk-pakistanske kvinder) og andre aktive beboere fra kvarteret. I alt op mod 100.

Omkring 10 hjemløse eller psykisk syge har fået job- eller uddannelsestilbud på Sundholm via haven, omkring dobbelt så mange udenfor, ligesom udsatte familier, fem daginstitutioner, den socialøkonomiske virksomhed Bybi og 50 såkaldt ressourcestærke familier har deres gang i haven, ligesom et præmieret pilehegn afgrænser haven mod Amagerfælledvej.

Brugerne fra Sundholms aktivitetscenters værksted har produceret 87 plantekasser og møbler til både haven på Sundholm og rundt om i kvarteret. 25 plantekasser benyttes af centrets brugere i haven.

Aktivitetscenteret har desuden etableret og vedligeholder havens græsplæne og øvrige arealer, et drivhus, en bålplads og to læskure.

Det årlige salg af hjemløse juletræer er steget fra 200 i 2011 til 917 i 2013.

Æg og grøntsager fra haven indgår i aktivitetscenterets køkken og bidrager til brugernes sundhed.

Der har i denne periode været mindre hærværk, og politiet betragter haven som væsentlig i det kriminalpræventive arbejde.

I 2014 har haven været besøgsmål for en lang række studieture til København. For eksempel har der i september måned 2014 være besøg fra de nordiske socialchefer, byplanlæggere fra Singapore og udvekslingsstuderende fra USA. I alt mere end 25 årlige besøg og dermed 500 årlige gæster fra ind- og udland.

Byhavens største udfordring lige nu er den fortsatte hjemløseindsats. Det vil derfor være et centralt tema for seminaret, hvordan man sikrer den sociale drift, når et byrum først er etableret. Der mangler nemlig penge til en fast medarbejder, og det kan spænde ben for projektet.

Ingenmandsland

Formand for byhaven og nabo til Sundholm, Cristina Hanson, siger:

»Før byhaven var Sundholm en utryg og lukket del af kvarteret. Byhavens gode samarbejde mellem frivillige og hjemløseindsats har skabt et inkluderende byrum, som jeg stolt viser frem til familie og venner.

Børn fra kvarteret lægger i dag trygt deres skolevej gennem Sundholm. Jeg håber meget, at kommunen kan fortsætte indsatsen. Ellers er jeg oprigtigt bange for, at haven må lukke og Sundholm igen bliver et ingenmandsland.«

Amager Bladet følger sagen.


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Jacob Schneider

Written by Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Fædre og lokalpoliti hånd i hånd

|

Kort om sport, uge 40, 2014