På søndag fejrer Rørholmsgade 20 år som kunstnergade med arbejdende værksteder
in

Kunstnergade fejrer jubilæum med jazz og masser af kunst

KUNST I BYEN. Postnummer 1352 dækker over en ganske særlig gade. På søndag kan Rørholmsgade fejre 20 års jubilæum i kunstens tjeneste.

Af Christian M. Olsen

cmo@cityavisen.dk

RØRHOLMSGADE: Det er ikke alle storbyer, der kan prale af at have en gade som Rørholmsgade. I gaden ved Søerne, tæt ved Statens Museum for Kunst, ligger gallerier og værksteder side om side, og på søndag fejrer gaden 20 års som kunstnergade.

For siden 1994 har kunsten foldet sig ud i Rørholmsgade. Her kan man gå fra galleri til galleri og få en snak med kunstnerne, der har travlt i værkstederne – og måske købe et sofastykke eller en skulptur med hjem.

I begyndelsen var det blot fire værksteder, der samarbejdede om en weekendåbning. Det blev en succes, og i løbet af kort tid kom flere kunstnere til og lejede sig ind i de nedlagte butikslokaler i gaden.

Nogle med fra start

Hele 15 gallerier, værksteder og atelierer udgør i dag Kunstnergaden Rørholmsgade, og af de mange selvstændige kunstnere, der har deres base i Rørholmsgade, har enkelte af dem været med fra start, men flere nye er kommet til.

Det er en foranderlig gade og et levende kunstmiljø. I kælderlejlighederne, hvor der i gamle dage blev solgt koks eller kartofler, er gæsterne i gaden nu i øjenhøjde med interessant og fængende kunst og kunsthåndværk.

På søndag 31. august står gaden på den anden ende med et jubilæumsarrangement, hvor bl.a. kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen kommer kl. 12, og hvor der vil være arbejdende værksteder, livemusik og selvfølgelig udstilling af kunst og kunsthåndværk.

Rørholmsgade 20 år. Rørholmsgade. Søndag 31. august kl. 11-16. Gratis adgang.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Christian Olsen

Written by Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Kunstuge maler byen rød… og blå… og ternet… og trekantet…

Basim går på scenen på Pride Square