||||
Højt humør ved torsdags-fællessangen på Englandsvej 2. Foto: Anders Bentzon.|Foto: Anders Bentzon.|Foto: Anders Bentzon.|Foto: Anders Bentzon.|Foto: Anders Bentzon.
in

Drys bare ind på Englandsvej

FØDSELSDAG. Med sine 30 år på bagen er Drys Ind på Englandsvej Danmarks ældste værested – og her er åbent hver evig eneste dag året rundt.

Af Jacob Schneider
jape@amagerbladet.dk

SUNDBYVESTER: I sidste uge kunne værestedet Drys Ind fejre 30 års fødselsdag. Her står der altid to medarbejdere eller nogle af stedets 40 frivillige klar med kaffe, the, sodavand, kage og en snak – hver eneste dag.

Derudover arrangeres der ugentlig fællessang, ture til cirkusrevy, teater, foredrag, skovtur og sommerferie, ligesom medarbejdere tager på besøg hos syge eller ensomme.

Drys Ind blev startet i 1984 af Irma Tonnesen, som i dag er bestyrelsesformand, og en veninde, dengang i Hallandsgade.

Foto: Anders Bentzon.
Foto: Anders Bentzon.

Stedet er selvejende og drives med tilskud fra stat, kommune, fonde og legater, kirker og private. Værestedet er upolitisk og drives ud fra en social- og folkekirkelig baggrund.

Drys Ind har fire ambassadører, som bakker op om stedet: Mikkel Hermann, Anders Larsen, Ellen M. Gylling og Henning Jensen.

Alle er velkomne – også som anonyme – der blot ønsker sig et alkoholfrit miljø. Der er ikke tale om et røgfrit miljø – der må ryges under hensyntagen til de øvrige brugere.

Sidste år var her 11.850 besøg, og der blev foretaget 180 hjemmebesøg.

Jytte Hansen

»Jeg begyndte at komme her i 2008, og man kunne mærke en varme, lige så snart man satte foden indenfor

Foto: Anders Bentzon.
Foto: Anders Bentzon.

døren. Vi bliver meget forkælede her – omsorgen er stor.

Alt er hjemmelavet – nu i dag skal vi have lagkage – her er skønt at komme. Ikke fordi jeg er ensom, jeg klarer mig godt. Jeg bliver snart 86. Men man ved bare, at man kan komme herover til alle de dejlige mennesker – altid et knus. Og har man problemer, så kan man også snakke dem igennem. Det er meget betryggende.

Tirsdag og torsdag er mine faste dage. Tirsdag er der nogle gange foredrag, hvor vi diskuterer, og torsdag synger vi.«

Kate Topp Larsen

»Jeg mistede min mand for seks år siden og bor i ældrebolig i

Foto: Anders Bentzon.
Foto: Anders Bentzon.

Livornoparken. Jeg tog med ’dryssen’ her på skovtur, og jeg blev så godt modtaget. Jeg er kommet her lige siden. Men ikke så flittigt, fordi jeg har høreapparat, så det støjer, når der er mange.

Jeg kommer fast om torsdagen og er med på ture – i næste måned skal jeg med til Gilleleje. Jeg er rigtig glad for den omsorg, jeg har fået her. Der er ikke sådan sladder her, alle er rare ved hinanden.

Det er et enestående sted, men de kunne godt have lidt flere sponsorer til at hjælpe – det kniber jo lidt en gang imellem.«

Ella Ramsdal Pedersen

Daglig leder, på Drys Ind gennem 18 år.

Foto: Anders Bentzon.
Foto: Anders Bentzon.

»Vi er Danmarks ældste værested, og det er først og fremmest vores formand Irma Tonnesens fortjeneste. Det er en præstation, for vi lever jo på folks godgørenhed. Vi har nogle frivillige fundraisere, som er rigtigt gode til at få nogle penge hjem, og vi to, der er ansatte, er meget oppe på dupperne i forhold til at være en del af lokalsamfundet og være synlige hele tiden.

Vi henvender os jo til alle over 20 år, men gennemsnitsalderen pt. er 60 plus – en meget blandet gruppe, men ofte ensomme og lidt sårbare. Vi vil meget gerne have den yngre del med også, og man kan jo bare komme ind fra gaden, ganske anonymt.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Polo aflyst på grund af økonomi

|

Kort om sport, uge 28, 2014