Hver stue har en iPad så pædagoerne kan tage søde fotos af børnene

En app har sparket opslagstavlen ud

børnefamilier. Forældre og personale i Børnehuset Planeten er vilde med app’en Famly, der så småt har aflivet opslagstavler og papirbeskeder. Bag app¿en står Henrik Møller Rasmussen, der selv har en datter i institutionen, og dagligt modtager han foto og tekst om hendes trivsel.

Af heidi engelund

hee@minby.dk

opfindelse: En masse søde børneansigter og gule sole smiler på iPad’ens skærm, da Henrik Møller Rasmussen trykker på den.

»På iPaden kan forældre melde deres barn ind om morgenen, når de afleverer og fortælle, hvad tid barnet bliver hentet igen og af hvem,« smiler han og peger på datteren Olivias hoved, der viser hele familien der henter og bringer.

Det er mandag formiddag i Børnehuset Planeten i Solbjerg Have 4 og ligner så mange andre med glade børn på legepladsen. Men der er dog en lille forskel. Den selvejende institutionen har sagt ja tak til at købe en app af firmaet Famly, som Henrik Møller Rasmussen står bag sammen med sin kompagnon Anders Laustsen.

Gratis for forældre

»Min datter Olivia startede i Planeten for et år siden, og dengang var al information papir på opslagstavlen. Jeg ville hellere have informationerne om aften på min mobil, så sammen med Anders begyndte vi at lege med forskellige ideer,« fortæller Henrik Møller Rasmussen med et smil.

Han præsenterede ideen for afdelingsleder Stine Hagedorn i institutionen, og hendes melding var bare ’hvornår kan du have app’en klar’.

App’en er gratis for forældre, mens institutionen betaler for at bruge den.

»Vi brugte seks måneder på pilotprojektet og havde første version klar i oktober sidste år, og rullede så app’en ud til forældrene,« fortæller Henrik Møller Rasmussen.

Syv selvejende institutioner på Frederiksberg har foreløbig sagt ja tak til app’en, der næsten har sendt opslagstavlen og papiret på pension i Børnehuset Planeten.

»Vi har fået et tættere forhold til forældrene med app’en. Vi taber nogle gange vores to-sprogede børn og deres familier på gulvet, men med app’en kan forældrene se fotos og lidt tekst, og det visuelle udtryk er enormt stærkt. Jeg kan med app’en nå ud til forældrene lynhurtigt i stedet for at sætte et opslag op på opslagstavlen,« forklarer Stine Hagedorn med et smil, der ikke mener at brugen af app’en er en tidstyv.

Personalet tager fotos

Det er blevet frokosttid på en af stuerne i Planeten, og det kunne godt være et motiv som far og mor får på mobilen. Hver stue har en iPad, som personalet bruger flittigt.

»Vi synes, det er en god måde at dokumentere på. Det er et nemt system at bruge, og det er sjovt, da børnene også kan være med,« smiler pædagogen Lene, mens hun tager et foto af tre spisende børn, der scenevant smiler til iPad’en.

Lidt a la facebook

»Designet på app’en er lidt a la Facebook, og vi har fået mange positive respons fra forældrene, det er dejligt,« fortæller Henrik Møller Rasmussen, mens han scroller ned på sin mobil for at vise, hvad forældrene skriver.

Han er glad for at app’en er blevet taget så godt imod, og håber at endnu flere institutioner er klar til at få nærkontakt med den digitale verden.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Aske Jacoby på scenen

Jazz på den plænen