Anders Olesen
in

Boligbyggeri ind ad bagdøren

LOKALPLANER. Familier i rækkehuse på Krimsvej 13 er vrede over, at de i foråret 2013 ikke blev orienteret om et nyt lokalplanarbejde, der kan ændre brugen af nabogrunden Krimsvej 15 fra erhverv til boliger og tilføje en ekstra etage. Men naboer skal først høres, når lokalplanforslaget er klar, siger medlem af BR, Lars Weiss (S). Han mener ikke løbet er kørt for beboerne.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

AMAGER STRAND: Anders Olesen og Ulla Kierkgaard var i sommeren 2012 med hver deres familie blandt køberne af 16 projekterede rækkehuse med små haver på adressen Krimsvej 13. De overtog de færdige boliger i december 2013.

Nabogrunden Krimsvej 15 er og var i lokalplanen udlagt til erhverv. Det nuværende byggeri på grunden skulle på et tidspunkt rives ned og nyt bygges op, men som i dag skulle den vestlige del forblive i en etage, den østlige i to etager.

»Der skulle være borgerrettet erhverv, sådan blev det beskrevet. Det er helt unikt at finde et rækkehus i København, der ligger lige op af en erhvervsgrund, og vi slog til, fordi det gav muligheden for et stykke grønt græs, der var vores eget. Flere af os valgte at købe rækkehus i den ende hvor byggeriet overfor kun er en etage højt – det var et stort argument for os, fordi det ville være så dejligt at sidde i vores egen have i solen,« fortæller Anders Olesen.

Men i april 2013, knap et år efter, at familierne havde sat deres navn på købekontrakterne, behandlede teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune en sag om dispensationer til forskellige byggerier i Lokalplan 425, som både Krimsvej 13 og 15 ligger i.

Under forudsætning af, at der i en naboorientering ikke kom væsentlige indsigelser, gav udvalget dispensation til: At flytte byggefeltet for et 15 etagers højhus otte meter mod øst. At flytte et byggefelt til karrébebyggelsen Amager Strandvej 112 cirka 3,5 meter mod syd. At der blev opført en bygning i tre etager, hvor den tidligere voksfabrik lå samt placeret en parkeringskælder under den.

Endelig godkendte udvalget, at forvaltningen gik i gang med at udarbejde et nyt lokalplanforslag, der skulle gøre anvendelsen af byggefelterne mere fleksibel for bygherren.

Mere præcist ønskede bygherren, Udviklingsselskabet ELF, at bytte om på to byggefelter, således at et areal udlagt til boliger tættere ved Amager Strandvej i stedet blev anvendt til erhverv, mens byggefeltet på Krimsvej 15, der som sagt er udlagt til erhverv i lokalplanen, i stedet blev anvendt til boliger.

De tre ændringer, som teknik- og miljøudvalget gav dispensation til, var på forhånd sendt ud i en naboorientering. Men køberne af de endnu ikke færdige rækkehuse på Krimsvej 13 var ikke en del af denne naboorientering. I stedet blev bygherren bag deres rækkehuseprojekt, Arkitektgruppen, en del af naboorienteringen.

»De to bygherrer bag de to byggefelter har ansøgt om ændringerne, og det er også dem, der er blevet hørt – mon ikke de har været enige,« siger Anders Olesen.

To etager kan både være 6 og 10 meter

Boligkøberne på Krimsvej 13 hørte i foråret 2013 heller ikke om lokalplanarbejdet, der blev sat i gang i forvaltningen for at muliggøre boliger på Krimsvej 15.

17. marts 2014 lå det færdige forslag til lokalplantillæg klar til behandling i teknik- og miljøudvalget. Her blev det godkendt, og 10. april blev det godkendt i Borgerrepræsentationen og sendt i høring indtil 2. juli.

I forslaget viser det sig, at bygherren, ud over at bygge rækkehuse på Krimsvej 15, vil tilføje en etage til den vestlige del af byggeriet – der ellers kun var udlagt til én etage – samt taghus til tagterrasse. Der nævnes en maksimal højde på 10 meter i forslaget. Rækkehusene på Krimsvej 13, der også er i to etager, er kun omkring seks meter høje.

»Vi er godt klar over, at vi ikke er flyttet på landet, vi har valgt vores rækkehus, netop fordi det ligger tæt på det hele. Men vi har også valgt rækkehuset, fordi vi gerne ville have et stykke med grønt – men det er jo slet ikke sjovt, hvis der ikke er lys på den grønne plet hele året. Og det er ikke fordi vi ikke ønsker naboer – der er jo masser af naboer i højhuse og andre nye boligbebyggelser rundt om os – men med to etager med tagterrasse i baghaven har vi ikke noget privatliv længere,« siger Ulla Kierkgaard.

Beboerne i Krimsvej 13 er også fortørnede over, at skyggediagrammerne, der er vist i lokalplantillægget, illustrerer hvad skyggeeffekten fra Krimsvej 15 bliver, hvis byggeriet har samme højde som Krimsvej 13 – ikke hvordan det ser ud med den ønskede højde på 10 meter.

»Det handler heller ikke kun om skygge, men om at vi fra vores stueetage kommer til at se en mur i stedet for himlen. Jeg tror, ingen havde forestillet sig, at vi selv som ejere skulle holde øje med, om der kom lokalplansændringer, men at vi selvfølgelig ville blive kontaktet,« siger Ulla Kierkgaard.

Problematisk at ændre i ny lokalplan

Medlem af teknik- og miljøudvalget Lars Weiss (S) mener, der må være tale om en fejl, hvis de kommende beboere på Krimsvej 13 i foråret 2013 ikke var med i naboorienteringen om de tre dispensationssager.

Derimod er der intet odiøst i, at beboerne først nu har mulighed for at deltage i høringen om det færdige lokalplantillæg.

»Normalt er det sådan, at der skal være noget at sende i høring, en korrekt beskrevet juridisk fremstilling af sagen. At det er blevet vedtaget at sende det i høring er ikke en tilkendegivelse af, at vi vil godkende det efter høringen,« siger Lars Weiss.

Synes du, det er en stor eller lille ændring af en lokalplan, at man ønsker at ændre benyttelsen fra erhverv til bolig og lægge en ekstra etage på?

»Det afhænger meget af, hvor det er. Og der er også stor forskel på, om man lægger en ekstra etage oven på to etager eller man gør det oven på 21 etager. Jeg husker ikke sagen præcist, men som jeg ser det, kan der ligge noget problematisk i, at man så kort tid efter, at lokalplanen er vedtaget (det blev den i 2009, red.), vil lave ændringer i den, uden at noget fundamentalt har ændret sig – for eksempel en ny metrostation. Man kan forstå det, hvis det er en 20 eller 30 år gammel lokalplan, men ikke en helt ny. Det er et tegn på, enten at arbejdet ikke er gjort godt nok oprindeligt, eller at man fra forvaltningens side mangler respekt for dem, der allerede har købt bolig i området. De må have en vis forventning om, at der ikke er noget i lokalplanen der ændre sig,« siger Lars Weiss og fortsætter:

»Fra politisk side må vi se på høringssvarene og så tage stilling, det er jo netop derfor, vi sender en lokalplan i høring.«

Slingrekurs er utryg

Da sagen blev behandlet i foråret 2013 var det kun Socialdemokraterne og Liberal Alliance, der stemte for de tre dispensationssager. SF og Enhedslisten undlod, og Konservative stemte imod. Det vil C også gøre, når lokalplantillægget behandles efter høringen.

»Når man har lavet én samlet lokalplan, er det dårlig planlægning, at de tidligst indflyttede pludselig står over for en ændring, hvor der smækkes noget op, der tager lys og udsigt. Man kan sige holdningen er konservativ, men også hensynsfuld – beboerne skal vide, hvad de kan regne med. Den der slingrekurs skaber utryghed,« siger Jakob Næsager (C).

Konservative er i øvrigt imod hele Krimsvejprojektet.

»Vi mener det ekstremt høje byggeri passer dårligt i et område, der er præget af rødstensbyggeri fra 30’erne. Vi mener heller ikke, at den bygningstæthed man ønsker, er nogen kvalitet i sig selv,« siger Næsager.

www.blivhoert.kk.dk kan man finde høringen og indgive sit eget høringssvar.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Fest i Nørrebros urbane haver

Her kommer præsten – mon hun sætter sig ned