Hofors hovedsæde på Ørestads Boulevard. Foto: Michael Paldan.

Hofor-honorar blev hård politisk valuta i Dragør

HONORARER. Bestyrelseshonoraret tog en himmelflugt til 125.000 kroner årligt, da Dragørs lokale vandselskaber i fjor fusionerede i Hofor. Det gjorde ’benet’ til et afgørende forhandlingsobjekt ved konstitueringen efter valget, mener Amagerlisten.

Af Hanne Bjørton
hab@minby.dk

DRAGØR: Da Dragør Vand A/S og Dragør Spildevand A/S i begyndelsen af 2013 fusionerede med Københavns Energi samt vand- og spildevandselskaber i Vallensbæk, Rødovre, Hvidovre, Herlev, Brøndby og Albertslund, ændrede det drastisk på det honorar, som Dragørs byråds repræsentanter fik i vandbestyrelserne.
Hver af ejerkommunerne, med undtagelse af København, har en repræsentant fra deres respektive byråd siddende i den fælles bestyrelse for selskaberne Hofor Vand Holding A/S og Hofor Spildevand Holding A/S. København har repræsentanter i andre af Hofors bestyrelser.

Og mens fire byrådsmedlemmer fik hver 6.000 kroner årligt for at sidde i bestyrelsen for Dragør Vand og 6.000 kroner for at sidde i bestyrelsen for Dragør Spildevand før fusionen, kan Dragørs ene repræsentant nu hæve 125.000 kroner årligt for sin post i Hofor-bestyrelsen.
Det er nemlig honoraret til repræsentanterne fra førnævnte ejerkommuner – dog får bestyrelsesformanden 200.000 og næstformanden 150.000 kroner årligt. Formandsposten beklædes ikke af en repræsentant for kommunerne, men af adm. direktør for Sund & Bælt, Leo Larsen, mens næstformandsposten varetages af forhenværende borgmester i Herlev Kommune, Kjeld Hansen.

Men springet i Dragør fra de to gange 6.000 kroner årligt op til de 125.000 kroner er så tungt, at bestyrelsesposten blev et afgørende forhandlingsobjekt, da partierne efter kommunalvalget i november i fjor forhandlede om en konstituering. Det mener i hvert fald Amagerlistens repræsentant i byrådet, Svend Mathiasen.
»Det overraskede mig ved konstitueringsforhandlingerne, at det vigtigste var, hvordan udvalgsposterne blev fordelt – først derefter kom politikken. Man siger: Hvis du bliver borgmester, så vil jeg have den og den post. Der var tale om, at den daværende borgmester skulle have en løn ud af de sammenlagte honorarer som byrådsmedlem, udvalgsmedlem, udvalgsformand, bestyrelsesmedlem i Hofor og bestyrelsesmedlem i Amager Ressource Center – så er vi oppe omkring 300.000 kroner.«
»Og i vores konstituering med Venstre, Liste T og Asger Larsen, så forlangte Venstres spidskandidat bestyrelsesposterne i Hofor og Amager Ressource Center, hvis han skulle sige ja til, at Liste T fik borgmesterposten,« siger Svend Mathiasen.

Forskel på kommuner

Honorarspringet for Dragørs repræsentant fra 2 x 6.000 til 125.000 kroner årligt er et af de større blandt ejerkommunerne. Størst var det dog for Vallensbæk og Rødovre Kommuner, hvor der i de lokale vandselskaber før fusionen slet intet vederlag var til bestyrelsesmedlemmerne overhovedet.
Men i flere af de øvrige ejerkommuner er springet slet ikke så stort.

I Brøndby Kommune kunne et byrådsmedlem før fusionen opnå formandshonorar i Vest Vand Service på 67.703,28 kroner. Desuden havde fire andre byrådsmedlemmer ordinære bestyrelsesposter i de lokale vandselskaber på 10.000-13.000 kroner hver.
Så samlet set går der i Brøndby, i modsætning til i Dragør, næsten samme beløb i dag som dengang til bestyrelseshonorarer – før var det dog fordelt på flere personer.

Og i Hvidovre modtog det byrådsmedlem, som sad på formandsposten i det lokale Fælles Spildevand og Fælles Vandselskab, nøjagtig samme honorar som efter fusionen, nemlig 125.000 kroner.

Ikke desto mindre kritiserede lokalpolitikere på den københavnske vestegn skarpt i efteråret 2012 i avisen Kommunen og på bt.dk, at borgmestrene i Rødovre, Brøndby, Albertslund og Vallensbæk havde givet sig selv de 125.000 kroner om året for at sidde i bestyrelse i et vandselskab, de selv havde oprettet dengang under arbejdstitlen Vores Vand Holding A/S.
Ifølge bt.dk var borgmestrene for disse fire kommuner nemlig selvskrevne til bestyrelsesposterne.

Dragør og Hvidovre Kommuner adskilte sig fra den praksis ved at give deres byråd medbestemmelse om, hvem der skal beklæde bestyrelsesposten. Ingen af de to kommuner er i dag repræsenteret i Hofors bestyrelse af deres borgmester.

Til gengæld gjorde adskillelsen fra borgmesterhvervet bestyrelsesposten til vigtig politisk valuta i Dragør efter valget.

Sådan er spillet

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole finder ikke dette usædvanligt i forhold til praksis i mange andre kommuner.
»Man kan mene om det hvad man vil, og mange er forargede over de høje honorarer. Men den her type velbetalte ’ben’ ér en væsentlig del af forhandlingsspillet i kommunerne efter valgene. På samme måde som udvalgsposter og udvalgsformandsposter i de politiske udvalg, så er det en vigtig brik. Men det forskubber jo ikke noget i forhandlingerne, hvis du har to borgmesterkandidater, så har de jo begge dette ’ben’ at lokke med over for de partier, de vil forsøge at opnå støtte fra,« siger Roger Buch.

Som da synes, at 125.000 er et meget fint honorar.

»20.000 kroner pr. møde er da, selv hvis der er noget forberedelse, en meget fin honorering. Og der er sikkert også mange forbrugere, der spørger sig selv, om man ikke kunne bruge de penge lidt bedre. Til gengæld dækker Hofor flere hundredetusinde forbrugere, så det er ikke et beløb, der betyder så meget. Men man må tage det op i de enkelte byråd, om man synes, det er rimeligt,« siger Roger Buch.

Tilbage i Dragør har Amagerlisten i marts og april skudt med skarpt på debatsiderne i lokalavisen Dragør Nyt på Socialdemokraternes Allan Holst, Dragørs repræsentant i Hofor-bestyrelsen, for at modtage det høje honorar.

»Hvor går grænsen for pamperi?« »Timeløn på 3.750 kroner – er det rimeligt, Allan Holst?« skrev Amagerlisten blandt andet og kædede endog en stigning på vandpriserne i Dragør sammen med det høje honorar.

Men uanset om Allan Holst finder honoraret rimeligt eller ej, så er hans og Dragørs indflydelse på honorarets størrelse svær at få øje på.

I oktober 2012 stillede folketingsmedlem Mikkel Dencker (DF) et såkaldt §20-spørgsmål til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (Rad), om ministeren fandt et årligt bestyrelseshonorar på 125.000 for højt, når vandselskabet selv vurderer, at der er en mødefrekvens på fem-seks møder årligt.

Ministeren svarede blandt andet, at det var vigtigt at tage diskussionen der, hvor man kan regulere vederlaget – nemlig på selskabets generalforsamling »hvor de kommuner, der skal være med til det her, og som også skal stå til regnskab over for deres borgere i forhold til den vandpris, som borgerne så skal betale, er til stede,« sagde Margrethe Vestager blandt andet.

Skal være enstemmigt

Forestillingen om argumenter, der brydes ved en generalforsamling, kom ikke til at stemme overens med virkeligheden. Ejerkommunerne har nemlig alle vedtaget i deres respektive byråd, at generalforsamlingerne holdes skriftligt.
Byrådene blev derfor allerede i april i år forelagt og godkendte to protokollater, som reelt var færdigskrevne referater af de ordinære generalforsamlinger 21. maj i henholdsvis Hofor Spildevand Holding A/S og Hofor Vand Holding A/S – den ene klokken 14.15, den anden 14.30.

Ejerkommunerne har dog haft mulighed for at stille forslag til generalforsamlingen. Hofor oplyser, at hvis et forslag fremsættes senest seks uger inden generalforsamlingen, skal det altid optages på dagsorden. Og ønsker en af ejerne, at der skal drøftes et bestemt emne, kan ejeren bede om, at der holdes en ekstraordinær generalforsamling, hvortil der skal sendes indkaldelse inden for to uger.

Forestiller man sig helt hypotetisk, at et flertal i en ejerkommunes byråd ønsker at stille forslag om en nedsættelse af bestyrelseshonoraret, er det imidlertid ikke blot et generalforsamlingsspørgsmål.

»Honorar-niveauet i Hofor Vand Holding A/S er en del af ejeraftalen mellem de otte kommuner, der ejer holdingselskabet. Det vil derfor kræve en ændring af ejeraftalen at ændre honoraret, og det kræver enstemmighed mellem ejerne. Enhver af kommunerne vil kunne fremsætte forslag om at ændre honorarerne,« svarer Hofors jurister på Amager Bladets forespørgsel om dette.

Hvis – igen helt hypotetisk og ret urealistisk – Dragørs byråd fik den ide, at få nedsat honoraret for deres repræsentant alene for at komme til livs, at honoraret har for stor betydning efter kommunalvalgene – ja, så kan det slet ikke lade sig gøre, forklarer Hofors jurister.

»Honoraret afholdes af selskabet. Det er derfor ikke kommunen, der udbetaler honoraret, og kommunen kan ikke beslutte at nedsætte honoraret for ’sit’ medlem af bestyrelsen. Der gælder i øvrigt et princip om ligebehandling af bestyrelsesmedlemmerne. Det indebærer, at der skal være en objektiv og saglig begrundelse for at differentiere honoraret. Det er på den baggrund almindeligt, at formand og næstformand modtager et større honorar end de øvrige medlemmer, da der er et større arbejde forbundet med deres hverv. Det vil derimod ikke være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, hvis ét menigt medlem modtager et mindre honorar end de øvrige,« lyder svaret.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Finalen på fortsat himmelfart

||

Julie Nord udstiller: Mislyd i familieportrættets idyl