Kristian Krejberg fra Letz Shop og Lene Rohde glæder sig til løbet på lørdag.

Rundt om søen med flodhesten for Kenya

Hjertefod. Motionsløb for hele familien om Skt. Jørgens Sø på lørdag til fordel for pigers uddannelse i Kenya.

Af Morten Friis Outzen

mfo@minby.dk

Motion: Tag familien og hjertet med til en herlig sommerformiddag, som en af Frederiksbergs ildsjæle står bag. Ud over at støtte en god sag kan alle vinde præmier fra butikker i kvarteret ved Gl. Kongevej og Værnedamsvej.

Arrangør Lene Rohde har gennem flere år samlet penge ind til skoleprojekter for udsatte piger i Kenya, hvor hun er Planfadder for to børn. Pengene kommer blandt ind gennem motionsløb som Lene arrangerer gennem sin egen løbeklub Hippo Run. Hele kvarteret bakker op med gavekort og præmier til deltagerne.

Næste løb er nu på lørdag kl. 11 og er arrangeret sammen med Letz Shop på Gammel Kongevej, hvor der er start og mål. Samt vand og smagsprøver til alle deltagerne.

Alle kan være med

»Her handler det ikke om en personlig rekord eller et mindre taljemål. Målet er at have det sjov og samtidig gøre opmærksom på en alvorlig sag,« fortæller Lene og understreger, at alle er velkomne med træsko, klapvogn eller pangfarvede hurtigløbersko.

»Vi pynter runden op med pink balloner, og du kan løbe eller gå så mange runder af 1 km, du orker om Skt. Jørgens Sø. Det koster 25 kroner pr. startnummer og 5 kroner pr. km, du forventer at løbe eller gå. Alle pengene går til Plan Danmarks arbejde for udsatte piger i Kenya,« forklarer Lene.

Blandt alle startnumre trækkes der efterfølgende lod om fine gavekort fra Letz Shop, Butik Kluns, Juuls Vin & Spiritus, Revebel Skønhedsklinik, Da Salvo, Thai Home, gaver fra Et Avec og søde tøjdyr fra Natur Planet.

Efter løbet, der starter kl. 11 og slutter kl. 13, får alle deltagere et gavekort til en kop kaffe hos et Avec på Gl. Kongevej og en smagsprøve hos Summerbird på Værnedamsvej.

Sådan deltager du

Tilmeld dig via Hippo Run på Facebook eller gå direkte ind og betal for startnummer og det antal kilometer, du forventer at løbe her.

Det koster 25 kroner pr. startnummer og 5 kroner pr. km. Det er også muligt at betale kontant på dagen, så længe der er startnumre.

Du kan også købe startnummer uden at møde op og samtidig være med i lodtrækning om præmierne. Alle pengene går til Plan Danmarks arbejde for udsatte piger i Kenya.

FAKTA

Hippo run
Løbeklubben Hippo Run er et gratis løbeklub for alle uanset niveau. Fællestræning og sjove løb om Søerne gør en forskel for børn i Afrika.
Hippo Runners får rabat hos Endurance Sport, fordele hos udvalgte butikker på Frederiksberg/Vesterbro og ikke mindst god karma og bedre kondition!
Læs mere på Facebook og hipporun.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Lang vej til en kørestolsgynge

Tesla rocker på 31. år