|
Modelfoto: Michael Paldan.|
in

Alkohol er en varm kartoffel

SUNDHED. 20 procent af voksne i Dragør, der bor sammen med børn, har en risikabel alkoholadfærd, viser Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden. »Der er jo det med Dragør, at det er en lille by, hvor alle kender alle, så det er svært ikke at føle sig udstillet, hvis man står frem og beder om hjælp,« siger sundhedsplejerske Dorthe Svendsen.

Af Hanne Bjørton
hab@minby.dk

DRAGØR: »Vi møder af og til børn, der kommer og siger: Jeg er ked af det, fordi min far drikker for meget.« Eller mor. Spørges der ind til det i familien, kan det godt være, at svaret er: »Det passer ikke.« Fordi opfattelsen af, hvordan det ser ud, når ’nogen drikker’ er på en bestemt måde. Det er lidt en varm kartoffel, for vi kan jo alle sammen godt lide et glas rødvin. Og man sidder jo ikke lige frem på en bænk og er fuld,« fortæller Dorthe Svendsen, der er sundhedsplejerske i Dragør Kommune.

Amager Bladet har mødt hende til en snak om, hvordan kommunen håndterer borgernes alkoholforbrug.

Spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det?’, som 1.150 borgere i Dragør besvarede i januar, viste, at hele 20 procent af borgere, som bor sammen med børn, har en risikabel alkoholadfærd.

»Børn oplever, at en forælder bliver utilregnelig, og alkohol er også anledning til skænderier mellem forældre, og det er der heller ingen børn, der kan holde ud. I mange familier er alkoholproblemer en hemmelighed, som børnene går og holder på. Så selv om de kunne få hjælp, kommer det aldrig så langt,« siger Dorthe Svendsen.

Sundhedsplejerskernes kontaktflade til familierne er børnene. I barnets første otte måneder kommer sundhedsplejerskerne intensivt i hjemmet.

»Vi spørger til, hvordan forældrenes alkohol- og rygevaner er, og ud fra hvad de svarer, fortæller vi om hvad det betyder for barnet. Og det er ikke vores oplevelse, at de unge familier drikker alkohol, og slet ikke mødrene, som ammer. Når barnet er halvandet år, kommer vi igen på besøg, og så slipper vi jo familierne, indtil børnene skal begynde i 0. klasse, og selvfølgelig kan der ske ændringer i forældrenes adfærd i den tid,« siger sundhedsplejersken.

7 ud af 10 klassetrin

I løbet af børnenes skolegang tilser sundhedsplejerskerne dem i 0., 1., 3. og 5. klasse, og til slut i både 7., 8. og 9. klasse.

»Politikerne sagde, at vi af sparehensyn skulle reducere med tre årgange, så vi droppede 2., 4. og 6. klassetrin – vi ville ikke slippe børnene i de ældste tre klasser, hvor nogle af dem selv begynder af få en alkoholkultur. I samarbejde med SSP opfordrer vi til, at barnets alkoholkultur også tages op på forældremøder, så de er opmærksomme på, at kammeraterne ikke kommer med poser, der rasler, når man mødes til fester eller for at se dvd. Og forældrene er enige i, at alkohol er no-go i 6. klasse,« fortæller Dorthe Svendsen.

Blandt sundhedsplejerskernes initiativer er blandt andet et foredrag med Chris MacDonald for alle 8. klasser om, hvilke konsekvenser børnenes valg – blandt andet om alkohol – har for dem. Samt en udskolingsundersøgelse i 9. klasse, hvor eleverne undersøges fysisk, der måles blodtryk, vægt, højde, syn, ryg.

»Dér spørger vi, om de går meget til fester. Vi har mange sunde unge, og hvis vi går bare seks-syv år tilbage, så hørte vi i tide og utide, at så var elever fra 7.-8. klasse blevet kørt til udpumpning. Sådan er det ikke længere. Det er lige som med rygning; det er vores oplevelse, at i den alder drikker de mindre. Selvfølgelig kan det ændre sig i gymnasiet – da har vi dem jo ikke længere.«

Sværere med voksne

Mens sundhedsplejerskernes indsats giver mulighed for en forebyggende indsats over for børn i forhold til alkohol, er kommunens rækkevidde over for forældrenes alkoholadfærd noget mindre.

I Københavns Kommune har man for nylig indført, at ansatte lærere og pædagoger kan tage forældre ind til en samtale, hvis der flere gange observeres tegn på, at der kan være et alkoholproblem i familien. Dér er man ikke i Dragør.

»Nej, det ligger alt sammen i sagsbehandlernes regi – hvis vi får øje på noget, der tyder på et alkoholproblem i en familie, giver vi det videre til en sagsbehandler. Der bliver henvist til Lænken eller andre behandlingsmuligheder. Og så har kommunen tre familievejledere, som kommer i familier med svære samspilsproblemer, og de kan også tage sig af alkoholproblemer,« siger Dorthe Svendsen.

Men selv om mulighederne ligger der, blokerer mentale barrierer for, at forældre åbner døren for hjælp.

»Der er jo det med Dragør, at det er en lille by, hvor alle kender alle, så det er svært ikke at føles sig udstillet, hvis man står frem og beder om hjælp. Måske har man en nabo, der arbejder på rådhuset og siger: »Nå, hvorfor kommer du her i dag.« Det er en af ulemperne ved den lille kommune: Nogle vil måske gerne have hjælp, men det er med risikoen for, at så ved hele byen det lige pludselig,« siger Dorthe Svendsen.

I øjeblikket har kommunen en ny sundhedspolitik i støbeskeen, som politikerne skal godkende i foråret 2015.
Lige før byrådsmødet 24. april blev byrådets politikere præsenteret for Sundhedsprofil 2013 og de nye tal for alkoholforbruget i Dragør, som vil blive et fokusområde i den nye sundhedspolitik.

FAKTA OM ALKOHOLFORBRUG I DRAGØR

I januar 2013 blev spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det? 2013’ udsendt til en stikprøve af alle borgere på 16 år og derover i Region Hovedstaden. 95.150 borgere modtog spørgeskemaer, og 43,5 procent, cirka 42.800 personer, udfyldte dem. I Dragør udfyldte 1.155 personer (47,1 procent af modtagerne) et spørgeskema. Undersøgelsen viste et relativt højt alkoholforbrug i Dragør:

Dragør lå sammen med Københavns Indre By øverst i andelen af, hvor mange voksne med en risikabel alkoholadfærd, som bor sammen med børn. Nemlig 20 procent. Gennemsnittet i regionen er 12 procent.

Dragør lå (sammen med Nørrebro og Gentofte) med 22 procent næsthøjest i andelen af borgere, som har tegn på alkoholafhængighed. Københavns Indre By lå øverst med en andel på 24 procent. Gennemsnittet i regionen er 17 procent.

Kilde: Sundhedsprofil Region Hovedstaden 2013 – find den på www.regionh.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

|

Multiarena bliver til Royal Arena

Ingen ulve på Amager, meeen…