Lone Loklindt var på gæstevisit på Ny Hollænderskolen for at følge undervisning i Uge Sex. Mobilfoto

Tal om krop og grænser

MF Lone Loklindt (R) bakker op om god seksualunervisning.

Af Morten Friis Outzen

Skole Lone Loklindt (R) besøgte mandag morgen Ny Hollænder skole for at opleve seksualundervisning anno 2014. Sex & Samfund har hvert år i uge seks en stor seksualundervisningskampagne Uge Sex.

Det er en rigtig god kampagne, som meget pædagogisk forklarer, hvad det betyder at bestemme over egen krop, at sige fra, når de personlige grænser overskrides, siger Lone Loklindt med henvisning til Børnekonventionen, som netop giver børn ret til at bestemme over egen krop.
Det vigtige er jo, at der i formidlingen bliver taget hensyn til børnenes alder og modenhed. Det er meget målrettet med små film og rollespil som alle kan forstå. I 3.e handler det om kroppen, og hvad de godt kan lide, fortæller hun.
Uge Sex tilbyder hvert år i uge 6 gratis og alderssvarende seksualundervisningsmateriale til elever i 0. – 10. klasse og på ungdomsuddannelserne.
Som noget nyt sætter Uge Sex i år særligt fokus på emnet grænser. For Uge Sex handler ikke kun om prævention og sexsygdomme. Kampagnen handler også om, hvad det vil sige at have det godt og om at styrke elevernes erkendelse af egne grænser og forståelse for andres, lyder det fra Sex & Samfund.
God seksualundervisning gør en stor forskel, når det handler om at sikre trivsel i børn og unges liv, siger generalsekretær i Sex & Samfund, Bjarne B. Christensen.
Kampagnen møder massiv opbakning fra lærere og sundhedsplejersker. Uge Sex 2014 bliver rekordstor med over 260.000 tilmeldte børn og unge fra hele landet.
Sex & Samfund har sammen med TrygFonden udvidet Uge Sex, så kampagnen fra i år også henvender sig til elever i 0.-1. klasse. Derudover er der også lagt op til at forældre taler med deres børn om følelser, krop og grænser.
Se mere om kampagnen på www.sexogsamfund.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Cykelhandleren i Revykvarteret

Sjov dag på glatis