in

Navnesøstre

Klumme. Githa Schultz fortæller om sit forhold til en ukendt navnesøster.
 
“Du bor i dit navn” hedder en af Jørn Riels bøger, og ens navn er da også med til at forme ens liv. Man bliver sit navn, og der er forksel på at hedde Sebastian og Brian. 
Men hvad nu når man deler et sjældent navn med en anden. For det er ikke så ofte jeg støder ind i folk med samme navn som mig. 
Lige så længe jeg kan huske, har jeg kun lagt mærke til, at der bor en person på Frederiksberg med samme navn som jeg. 
Hvor vores navn staves på nøjagtig samme måde, og det har været en usædvanlig stavemåde i hvert fald med hensyn til Githa. For guderne skal vide, at folk stadig staver det forkert, om så de kender mig personligt. 
I mange år var der kun hende og mig registreret som Githa Schultz. Min søster skulle egentlig have heddet Githa, men det ville præsten altså ikke døbe hende, ligesom en anden præst heller ikke ville døbe min bror Timmi. 
Den anden Githa har haft sit telefonnummer og adresse liggende åbent i telefonbøger, og da internettet kom, stod det også der. Så man til hver en tid kunne kontakte hende. Det har jeg så ikke haft. 
Men engang fik jeg et brev til hende med posten. Så jeg gav brevet tilbage til posten. Det er også længe siden. 
Hen ad vejen kom der et mellemnavn til i hendes liv. Kan ikke redegøre for, hvorfor jeg bliver draget af et menneske jeg i det her tilfælde har fokus på pga. at vi deler navneskæbne. 
Det eneste jeg ved om Githa Schultz er, at hun vist nok passede mennesker. Det er jo altid en god gerning. Pludselig her i sommer får jeg et chok, for så er hun død. Alt for tidligt og alt for ung og jeg kommer aldrig til at vide, hvordan det var at hedde Githa Schultz i hendes liv. 
Jeg håber for mig selv og alle andre, at de lever så lang tid de kan – og helst længere end alt for kort. 
Jeg synes det er frygteligt, når folk drager for tidligt af sted. 
Igen får det mig til at tænke på, at livet kan være kort og selvom man hedder P. Jhensen eller Sycette Vinthersen er betingelserne de samme for, at det kan være kort, og jeg håber i hvert fald for min navnesøster, at hun havde et godt liv så længe hun levede. 
Jeg sender hende og hendes familie og livsforløb varme tanker og takker hende for at hun mindede mig om sig selv, via sit navn uden nogensinde at kende hende. 
Derudover glemmer jeg ikke den mand, som jeg nær havde fået i hovedet for fem år siden. Han faldt ud af Mændenes Hjem, netop da jeg cyklede forbi. 
Det er så en helt anden historie.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Niels HP er tilbage

Så er navnet på plads