I nedrivningsfare på Vesterbrogade

HISTORISK. Et nyt lokalplanforslag vil give mulighed for at rydde de gamle slagtergårde på Enghavevej, men inden da er en anden del af den samme historie i fare for at forsvinde fra Vesterbrogade.

Af Frank S. Pedersen

fsp@minby.dk

GADEBILLEDET: Klemt inde mellem højere boligejendomme på Vesterbrogade ligger nummer 107c. Den lave bygning, der fortæller historien om, hvordan Vesterbro blev bebygget i slutningen af 1800-tallet, er i fare for nedrivning.

»Den er ikke køn, men man har også bare ladet den forfalde. Gården bag huset er et eksempel på tidlig industri, og hvis man bare fjerner det, hvad skal vi så vise vores børnebørn om deres egen historie,« siger Hanne Fabricius, der er forfatter til flere historiske bøger om København og Vesterbro. Ejendommen i 107c bruger hun i sine guide byture, fordi der er gennemgang til de gamle slagtergårde på Enghavevej.

»Og så er det Vesterbrogades og måske også Vesterbros sidste ejendom med lokum i gården,« fortæller hun.

Det er dog mere sammenhængen med slagtergårdene, end omtalte lokum, der har fået hende til at gå i forsvar for det lave hus.

»Historisk bevidsthed er ikke slumromantik,« kommer Hanne Fabricius en eventuel kritik i forkøbet.

Artiklen fortsætter under billederne …

Det kommende lokalplanforslag placerer 83 nye boliger (grå) i området i stedet for slagtergårdene. Vesterbrogade 107c er markeret med den røde streg. Entasis illustration fra forslaget.

Adgangen til Enghavevejs slagtergårde går gennem en åbning i Rytmisk Centers store bygning i gården. Foto Martin Sørensen

Vesterbrogades sidste gårdlokum er en del af interøret i gården til nr. 107. Foto: Martin Sørensen

Byggesag til høring

Ind til videre er det blot en byggesag. Ejerne af Vesterbrogade 107c har ansøgt kommunen om tilladelse til at rive den gamle bygning ned og i stedet opføre et hus på fem etager med otte nye lejligheder. Helt formelt vil det godt kunne tillades i forhold til både den nuværende lokalplan og den lokalplan kommunen har i støbeskeen til hele området.

I øjeblikket er ejerens ønske til høring blandt de øvrige ejere, beboere og virksomheder i området, som Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet er direkte berørt.

Efter høringen vurderer forvaltningen, om sagen skal tages op politisk eller kan ordnes administrativt.

Ud af lokalplanen

Ejendommen er omfattet, men ikke direkte nævnt i det lokalplanforslag for Sundevedsgade-kareen, som er under opsejling i kommunen. Her er det de historiske gamle slagtergårde langs Enghavevej, der står til nedrivning til fordel for nye beboelsesejendomme.

Mulighederne i det nye forslag er stort set på linie med et tidligere forslag for området fra 2008/2009, som strandede efter høringsperioden. Mange indsigelser gik den gang imod planerne på grund af slagtergårdenes historiske betydning.

Protesterne er i dag fulgt op af blandt andet Vesterbro Lokaludvalg i et høringssvar til den såkaldte startredegørelse for de ’nye’ planer.

Og af Kultur -og Fritidsudvalget, der i sit svar skriver;

’at der er behov for et område af denne karakter, der er med til at give København ’kant’ og storbykultur, og at der derfor ikke bør rives bygninger ned i området.’

Bevar slagtergårdene

I det gamle lokalplanforslag blev Vesterbrogade 107c direkte nævnt som en mulighed for nybyggeri. Undladelsen i det nye forslag er bemærket blandt tilhængerne for bevarelse af de gamle slagtergårde.

»Jeg undrer mig over, at der er lidt gedulgt over den påtænkte nedrivning af Vesterbrogade 107c, i og med at man skal lede længe og grundigt for at finde høringsmaterialet på ’Bliv hørt’, hvilket står i modsætning til den offentlighed der er omkring den påtænkte nedrivning af Slagtergårdene på Enghavevej,« skriver Helle-Majken Andersen-Harild i en mail til Vesterbro Bladet. Både hun og Hanne Fabricius er at finde i facebookgruppen ’Bevar de gamle Slagtergårde på Enghavevej 4-14’.

Høringen varer frem til 19. januar og kan findes på www.blivhoert.kk.dk.

——————————————————————————————————————

Fakta:

Enghave småhuse
Selvom bebyggelsen Enghavevej nr. 4+8-14 og Vesterbrogade 107C er bygget efter demarkationsterrænets ophævelse i 1852 er de alligevel den sidste rest af den form for lavt byggeri med beboelse, småproduktion og værksteder, som tidligere karakteriserede hele Vesterbro. Hvide Hest området blev nemlig stadig i 1850 og 60’erne betragtet som “på landet”, mens udviklingen med de 5-6 etages huse kom inde fra “byen”.
Kilde: Københavns Museum

Slagtergårdene
Slagterne flyttede ud af city, da det i 1577 blev ulovligt at slagte dyr inden for voldene. Enghavevej var oprindeligt en markvej, der førte fra Vesterbrogade ned til de græssende køer på Vesterfælled. Fra 1863 og frem blev rækken af toetages slagtergårde opført langs vejen. I gården på Enghavevej 10 boede Storm P. en del af sin barndom, da hans far var slagtermester.

Kilde: Hanne Fabricius/Tyra.dk

Skriv en kommentar

CAPTCHA-billede
*

- læs flere artikler > artikel oversigt...