PORTRÆT: Sydhavnens sidste fisker

FISKERIHAVNENS FOLK. Om tre år kan det være slut med erhvervsfiskeri i Sydhavnen, men i dag der er stadig tre bundgarnsfiskere tilbage i fiskerihavnen. Mød 42-årige Brian Kyed, der er fisker på fjerde generation i Bådhavnsgade.

Foto: Rikke Milling

Tekst: Benedicte Lorenzen

belo@minby.dk

FEBRUAR: I en lille hal midt på havnen hænger en gammel børnecykel. Som et nostalgisk minde, vidner den om en tid, der var engang. Dengang hvor Brian Kyed var dreng og cyklede ned til Sydhavnens fiskerihavn efter skole for at se sin far komme ind med fiskekutteren og dagens fangst.

Den tid er dog for længst forbi. Nu er det Brian Kyed selv, der styrer fiskekutteren, for arbejdet i havnen blev en livsstil, fortæller den 42-årige fisker:

»Jeg cyklede herned efter skole hver gang, der var optakt til fisk, så gik jeg hernede og ventede på, at far skulle komme ind. Vi havde nogle ældre mennesker til at gøre klar, til fiskerne kom ind, og så kunne jeg hjælpe dem, mens jeg ventede. Det var i de gode gamle dage. Dengang vi havde 16 mand ansat i efterårssæsonen,« fortæller Brian Kyed.

Landkrabberne på havnen

Siden har rigtig meget ændret sig. Når man besøger Sydhavnens fiskerihavn i dag, er der kun Brian og to andre bundgarnsfiskere tilbage. Resten af bådene tilhører fritidsfiskere og de såkaldte landkrabber:

»I løbet af de sidste 10-15 år er der blevet meget mere stille hernede i forhold til, da jeg var barn. Der er kommet flere unge mennesker til, men de sejler ikke rigtigt mere. Her er mest landkrabber, der kommer for at opholde sig på båden. Der er selvfølgelig også nogle af de helt nye, der både bor på båden, men også sejler i den. Det er et godt tiltag,« siger fiskeren.

Bundgarnene svinder ind

Som fisker i fjerde generation må Brian Kyed dog erkende, at tiden er ved at rinde ud for bundgarnsfiskeriet i Sydhavnen. Det er simpelthen for svært at leve af med de skrappe regler, der er udstedt af EU.

»Jeg ved ikke, om jeg bliver Sydhavnens sidste fisker, men jeg tror det med alt det, der bliver trukket ned over hovederne på os. Tidligere havde vi 36 bundgarn, men i dag må jeg maks have otte. Vi fanger nogenlunde det samme i hvert bundgarn, så vi kan tydeligt mærke, at vi er blevet skåret,« forklarer Brian Kyed.

Men hvad er det så for nogle fisk, der typisk går i bundgarnet ud for Sydhavnens kyst?

»Her i vandene ud for Sydhavnen fisker vi både torsk, fladfisk og hornfisk, det er dog alt sammen sæsonbetonet, så vores primære fisk er blankål. Her hedder det sig jo, at de er truede, så der bliver også fanget færre af dem, end der gjorde før. Vi kan godt mærke, at vi fanger en smule mindre end tidligere, men det har lige så meget med vind og vejr at gøre, og så spiller forureningen selvfølgelig ind,« siger Brian Kyed.

Fra Skagen til Sydhavnen

Ålene var da også, hvad der i sin tid lokkede Brian Kyeds familie fra Skagen til Sydhavnen. I Nordjylland gik der nemlig flere makreller og stenbiddere i garnet, og det fik oldefar Kyed til at flytte nogle garn til Sydhavnen, hvor der skulle være flere ål. I de første mange år viste det sig at blive et godt skift. Men livet som fisker har aldrig været en karriere fuld af lave gærder, man springer ubesværet hen over, og det er ikke blevet lettere:

»Det er bestemt ikke en nem levevej at være fisker, men jeg har altid villet gå den her vej. De gamle fiskere frarådede mig det ellers, for det er og bliver aldrig nogen guldgruppe. Det er et liv, man vælger, men hvis man vil det, kan man godt leve af det,« forklarer han.

Til trods for de mange hårde dage, elsker Brian Kyed at være fisker i Sydhavnens gamle fiskerihavn, hvor han bruger de fleste af sine vågner timer:

»Jeg bor i den gamle del af Sydhavnen, men jeg må indrømme, at jeg ikke sætter mine ben ret meget uden for fiskerihavnen hernede. Her er mit liv, selv om jeg selvfølgelig går op i byen og handler. Hvis jeg skal beskrive livet hernede, så er det vel stadig det, man kalder det frie liv, for man bestemmer jo selv sin arbejdstid,« siger Brian Kyed og konstaterer dog straks, at jobbet som fisker er et fuldtidsjob med streg under fuld, for det er sjældent, at en uge blot varer 37 timer.

Afskeden banker på

Håbet er, at han kan fortsætte karrieren indtil pensionsalderen, men et realistisk kig på fortiden og fremtiden beretter om en anden historie:

»Når jeg ser på min far, og tænker over, hvad jeg måske har i vente, så skal jeg nok stoppe i tide. Man bliver slidt op af hårdt arbejde og lange arbejdsdage. Men jeg bliver ved så længe, jeg kan, for der er mange gode dage herude. Bare det at sejle ud om morgenen og se solopgangen, når det er koldt, og vandet er frosset. Det er de flotteste dage, når solen står op over isen,« siger han.

Fremtiden i Sydhavnens fiskerihavn kan dog desværre være meget nærmere end Brian Kyeds pensionsalder. De sidste tilbageværende fiskere lejer sig nemlig ind i havnen af Københavns Kommune:

»Det er lidt som om, vi er en lille uddøende race her i fiskerihavnen, også når det gælder Københavns Kommune, hvor vi er i gang med at forhandle lejekontrakter på bådepladserne og arealerne i havnen. De virker ikke længere interesserede i at leje ud hernede, så fra 2020, hvor vores lejekontrakter udløber, aner vi ikke, hvad vi skal,« konstaterer Brian Kyed.

Indtil videre kører livet dog videre med de tre fiskekuttere Odin, Frig og Freja, og de bedste dage… Ja, dem kan man ikke tage fra fiskeren:

»På en god dag kan der være op til et tons ål med det rigtige vejr. Vi kan dog også komme tomhændede hjem på en god dag, så har vejret været perfekt, og det har været en smuk dag på vandet,« siger han.

Spaltepladsen er på retræte, og tilbage er nu at aftale, hvem der er næste måneds portræt. Efter kort betænkningstid, har Brian Kyed et navn klar, hvem det er, kan du læse dig til om en måned. Glædelig februar.

Skriv en kommentar

CAPTCHA-billede
*

- læs flere artikler > artikel oversigt...