Midt i et alment boligkvarter

OMRÅDEFORNYELSE. Kort før årsskifte sagde Inge Grønlund ja til at blive den nye forkvinde for Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. Et kvarter, hun har boet i siden 1969, og som hun viste frem for avisen kort før året rindede ud.

Af Benedicte Lorenzen

belo@minby.dk

PORTRÆT: Tag en god omgang jord og mudder, tilsæt lige dele lys og luft og pynt med nogle nybyggede betonboliger, så har du cirka Hornemanns Vænge anno februar 1969. Året, hvor Områdefornyelsen Kulbanekvarterets nye forkvinde, Inge Grønlund, flyttede ind.

»Da folk begyndte at flytte herud, var her helt bart. Vi gik rundt i jord og mudder, men vi flyttede næsten alle herud, fordi vi ville have luft og lys, og det fik vi. Hvis man vil danne sig et indtryk af, hvordan husene så ud dengang, så lignede de dem i Vigerslev Vænge. Alt var gråt, gråt, gråt. Det er først for nogle år siden, vi gik væk fra det, da vi renoverede bygningerne i Hornemanns Vænge,« siger hun.

Selv kom Inge Grønlund fra en lille femtesals lejlighed på det tætbebyggede Nørrebro, så lyset blev straks værdsat, og det til trods for, at hun begyndte sin tilværelse i 2500 i en toværelses stuelejlighed.

Pas på, Eriksen kommer

I begyndelsen var det børnefamilierne, der søgte mod Hornemanns Vænge. Og selv om der ikke var så meget i Kulbanekvarteret dengang, så begyndte kvarteret langsomt at tage form, og det skyldtes blandt andet en driftig varmemester, husker Inge Grønlund:

»En af de gode ting herude var vores varmemester, som kom fra Jylland. Han forstod at tage sig af beboerne, og hvis vi ikke opførte os ordentligt, så kom han op og bankede på. Han kunne for eksempel komme og sige: ‘Vi har en husorden, der siger, at man ikke må hænge sit sengetøj ud af vinduet, vil du være venlig at tage det ind?’« siger hun og fortsætter:

»Det skabte en kultur med, ‘Åh, Eriksen kommer, vi må hellere opføre os ordentligt’. Men alle var glade for ham selv ungerne, som også opførte sig ordentligt. Varmemesteren var altså med til at holde justits med det herude, og på grund af ham var det faktisk et roligt og trygt kvarter at bo i.«

Beboerforeningen opstår

I årenes løb opstod der også en beboerforening i Hornemanns Vænge, hvor kvarterets udvikling var på dagsordenen:

»Det var sjovt at være med til, her skulle vi jo finde ud af, hvad vi ville med kvarteret. Som årene gik kom der mere gang i arrangementerne, vi lavede fastelavn, jul og andre ting for børn, så folk efterhånden kom til at lære hinanden at kende. Dengang kom vi hinanden ved og hjalp hinanden på en anden måde, end vi gør i dag. Her var rart at være. Der var plads til ungerne, og der var ikke alle mulige restriktioner,« husker Inge Grønlund.

Når kalenderen skriver februar, kan Inge Grønlund fejre sit 48. år som beboer i Hornemanns Vænge. Meget er sket, mange er flyttet, men intet har nogensinde fået hende til at søge væk, og det regner hun heller ikke med kommer til at ske:

»Jeg vil tro, vi er højst 50 herude, som er tilbage fra gamle dage. Når jeg er blevet boende, skyldes det for det første, at her er en rimelig husleje. Det er der mange, der uenige i, men når jeg kigger på huslejen i området og i andre af PAB’s afdelinger, så ligger vi lavt i forhold til, hvor gode bygningerne er. Efterhånden er kvarteret også bygget ud, vi har fået gode transportmidler til byen, så det er nemt at komme til og fra. Du kan faktisk komme ind til Rådhuspladsen på et kvarter,« forklarer Inge Grønlund.

Den nye forkvinde

Hornemanns Vænge bliver ofte kaldt et af Københavns hårde kvarterer, og den mangeårige beboer kan godt forstå hvorfor:

»Vi har haft lidt episoder med noget skyderi, og narkosalg har vi også af og til, men politiet finder hurtigt ud af det og prøver at gøre noget ved det. Jeg synes dog godt, man kan føle sig utryg herude. Ikke kun på grund af kriminaliteten, men også fordi her er dårligt oplyst. Der er virkelig mørkt, og man skal forbi flere steder, hvor man ikke synes, det er særlig rart,« siger hun.

Trygheden er da også en af Områdefornyelsens vigtige opgaver. Ligesom de skal arbejde med at udvikle det kommende fællesareal over Ringstedbanen.

På Områdefornyelsens sidste kvartersmøde i december blev Inge Grønlund så valgt som forkvinde, men hvorfor sagde hun ja til det?

»Når jeg er gået ind i områdefornyelsen, så er det fordi, jeg gerne vil Kulbanekvarteret og det gode naboskab. Det er et dejligt kvarter, og det kan blive så fint,« slutter hun.

Skriv en kommentar

CAPTCHA-billede
*

- læs flere artikler > artikel oversigt...